Bent Løwe
BENT LØWES BLOG

S/S Uffe sejler med jødiske flygtninge

11-09-2016 15:21
 
Oktober 1943. S/S Uffe ankommer til København med en ladning kul fra Emden. Det er A. Raahauge der er kaptajn på skibet. Jødeforfølgelsen i Danmark var gået i gang, og som Raahauge skriver, var det med harme han hørte om dette, og da han blev spurgt, om han ville gå ind i arbejdet for at redde hvad de kunne, sagde han, som et kristent menneske straks ja.
 
S/S Uffe blev forhalet til Larsens plads, for at laste fire store kølekasser beregnet til at transportere insulin i, som det hed sig. Flygtningene var blev informeret om, at de skulle møde op på nogle udvalgte steder, et af stederne var St. Annæ Plads, et af de andre steder var Toldbodgade. På disse steder ville de blive hentet og ledsaget ned til skibet af højtstående funktionærer fra D.F.D.S. hovedkontoret. Funktionærerne skulle så følge flygtningene ned ombord, da det ville være for farligt for flygtningene at rende rundt på havnearealet og lede efter skibet.
Kaptajn A. Raahauge mødte flygtningene ved skibets landgang, for at ledsage dem ombord, hvor de fik noget beroligende medicin af to læger, og kaptajn Raahauge gav dem de nødvendige informationer, og en forklaring på hvordan de skulle forholde sig. I tidsrummet fra kl. 20 til 22 den aften modtog de 22 danske jøder på flugt. Kaptajnen havde i øvrigt givet vagtmanden, som var letmatros fri den aften, for at så få som muligt skulle have kendskab til menneskesmuglingen.
 
Kaptajn A. Raahauge skriver, at han ikke fik sovet ret meget den nat, han spekulerede over de forskellige episoder der kunne opstå. Det lykkedes ham dog at falde i søvn til sidst. Afrejsen var fastsat til kl. 06:30, og han havde bestilt toldvæsnet og de tyske myndigheder, der skulle undersøge skibet inden afrejsen, til at komme kl. 06:00.
 
Kaptajn Raahage vil gerne vise lidt venlighed over for tyskerne, så de ikke for at irritere ham iværksatte en større undersøgelse af skibet, for derved at forsinke afgangen. Nu forholdt det sig sådan, at han heller ikke bare lige kunne vise alt for meget venlighed, da tyskerne godt kendte ham, og hans mening om tyskere, så det der med at byde dem en helt masse, det gik bare ikke.
 
Kaptajn Raahauge fandt på følgende. Da toldbetjentene kom for at kontrollere at toldseglene var ubrudte, sendte han Hovmesteren efter en flaske Akvavit, men Hovmesteren kunne ikke finde proptrækkeren, for den havde kaptajnen i sin bukselomme. Da de lidt efter hørte et par biler stoppe ved landgangen, gik kaptajnen ind i sin kahyt, og da han kom ud igen, havde han proptrækkeren i hånden. Flasken blev åbnet, og der blev skænket op til tolderne, samtidig kom der et tyske Gestapo løjtnanter ind, og nogle Gestapo soldater begyndte at undersøge skibet.
 
Den ene Løjtnant kommenterede Akvavitterne ”Aha, sådan noget dejligt varmt noget; men det er vel kun for danskere, for tyskere gives der vel intet”. Det var lige det, kaptajn Raahauge havde håbet på ville ske. Og han besvarede ”Hvorfor ikke. De kan jo ikke gøre for, at de er tysker, så det vil vi i øjeblikket se bort fra”. Javel svarede tyskeren, og satte sig ned. Det blev ikke kun til et enkelt glas, men flere. Kaptajnen undskyldte sin med, at han ikke selv ville have noget at drikke, da han jo snart skulle sejle skibet ud af havn.
 
Da tyskerne havde fået et par glas, skubbede Raahauge formularen om at tyskerne havde undersøgt skibet over til dem, og til dette svarede de, Ja hr. kaptajn, vi er klar over, at det ikke med deres gode vilje vil tage nogen med, men der kan jo have sneget sig nogen ombord.
 
En underofficer fik besked på at skibet skulle undersøges, der blev skænket lidt mere snaps, og så blev der snakket lidt om, hvor godt det var for 30 til 40 år siden da man sejlede ud fra Hamborg. Tredje styrmanden kom ind med en melding om, at en fyrbøder ikke var mønstret ombord kl. seks som han havde fået besked på. Kaptajnen gav styrmanden besked på, at de ikke ville vente på fyrbøderen, og gav ordre til at fyrbøderen ejendele skulle pakkes, og at han skulle afmønstres.
 
Det forholdt sig sådan, at man ikke måtte sejle ud, underbemandet, men det lykkedes kaptajnen, at få den tyske løjtnant til at skrive under på, at de var afsejlet med en mand mindre ombord, så de ikke fik vrøvl med myndighederne senere. Ret hurtigt efter gik tyskerne fra borde, og skibet forlod havn.
Flygtningene havde fået besked på, at når de var i sikkerhed i svensk farvand, ville kaptajnen trampe hårdt i dækker over det sted hvor de opholdt sig, og når det skete skulle de begynde at lave så meget støj så besætningen fandt dem. Da flygtningene blev fundet, var kaptajnen nød til at lade som om han ikke kendte til deres ophold ombord, og der blev spillet lidt komedie over for den uvidende del af besætningen.
 
Da S/S Uffe stoppede op på Malmø red for at tage Lods ombord, fik Raahauge sendt besked med lodsbåden ind, om at vagtbåden skulle komme ud ved Falsterbro kanalen for at transportere flygtningene i land. Hvorefter S/S Uffe fortsatte sin rejse til Danzig.

Kategori: Min Blog

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image