Bent Løwe
BENT LØWES BLOG

Harzen 2016

12-11-2016 11:18
Harzen 2016
Harzen er det nordligste tyske bjergområde, hvor Bloksbjerg der er kendt for heksenes festplads, med sine 1.142 meter over havet er det højeste bjerg i området.

Tirsdag den 28. juni 2016
Turen startede fra Esbjerg klokken otte om morgenen, da Freddy og Mona hentede Dorte og jeg. Freddy kørte den første distance fra Esbjerg til lige før den dansk tyske grænse, derfra kørte jeg resten af vejen.
Kaffe ved ankomst til Waldhotel ”am Ilsestein“ i Ilsenburg.



Vi havde bestilt to værelser, der skulle være elevator i nærheden af værelserne, da både Dorte og hendes bror er dårligt gående, vi fik to værelser så langt væk fra elevatoren som det overhovedet kunne lade sig gøre. Det var så hvad det var, vi kunne jo tage en kørestol med op ude fra bilen, hvis det skulle blive nødvendigt.

På hotellets hjemmeside havde de reklameret med, fælles TV rum og bibliotek. Disse rum var aflåst, forklaringen lød på, at biblioteket og fælles tv rum var under renovering, og receptionisten forstod ikke vores utilfredshed med at dette ikke var oplyst på deres hjemmeside. Det var jo lige netop de fælles arealer og fri internet vi havde prioritere højt ved valg af hotel. Internet var der da også, ved en lille sofagruppe ved receptionen, men de få pladser der var i sofagruppen var mere eller mindre konstant besat at hotellets personale.

Efter en lille diskussion med receptionisten, hvor jeg klart og tydeligt gjorde opmærksom på, at det ikke er i orden at hotellet ikke leverede den lovede varer, fik vi kaffe serveret på terrassen, og så gik vi op til vores værelser. mellem værelserne var der et fint lille fælleslokale hvilket vi fik stor glæde af. Bagefter kørte vi ned til byen for at handle. Da vi kom tilbage til hotellet, var der tid til at slappe lidt af i vores eget lille private fælle rum, inden spisetid.

Da vi mødte op til aftensmaden i restauranten, var der et af de andre danske par der forberedte os på en uforglemmelig oplevelse, med aftensmaden. Det skulle snart vise sig, at det var en af de oplevelser man helst er foruden. Maden bestod af en gang skinkegullasch med kartoffel kroketter, ikke lige det man drømmer om at få serveret på en restaurant. Vi talte med de andre daskere, vi var tre hold danskere, der alle var temmelig skuffede over maden, og ikke mindst over betjeningen. Serveringspersonalet var udlændinge, og man kunne ikke kommunikere med dem på hverken tysk eller engelsk. Hvis de forstod engelsk og tysk, var de utrolig dygtige til at lade som om de ikke kunne forstå hvad vi sagde til dem.

Onsdag den 29. juni 2016.
Vi var oppe omkring kl. otte, klar til at gå ned til en forventet skuffende morgenbuffet, ovenpå gårsdagens oplevelser, men morgen buffeten var der ikke noget at klage over, der manglede ikke noget. Efter morgenmaden, slappede vi lidt af, inden vi besluttede os for at køre ud til dagens oplevelser, dagens første mål var ”Okertalsperre”.



Okertalsperre er en dæmning nær Altenau i Niedersachen distriktet i Goslar, dæmningen er en del af Harzen vandværkerne. Det er jo en god ide at udnytte naturens kræfter til miljørigtigt energi, men bag denne dæmning og vandværkets opståen er der også en lidt kedelig historie. Hele ideen med at bygge dæmningen var, at man ville opsamle smeltevandet efter vinterens snefald, dette vand skulle så omsættes til elektricitet. Der var bare et lille problem, for nede i den dal der skulle omdannes til en sø, lå der en lille landsby ”Schulenberg”, en by med omkring 300 indbyggere som hovedsageligt boede i små træhuse.



Byggeriet af dæmningen blev sat i værk i 1938, men blev sat i bero igen på grund af anden verdenskrig. Arbejdet blev sat i gang igen i 1949, og den 24. marts 1956 var byggeriet færdig. Selve ideen om at oversvømme området hvor den lille by lå, var omkring 40 år gammel, og allerede i 1928 modtog sognet et officielt brev, med besked på, at der ikke måtte bygges nye huse, og de gamle huse måtte ikke renoveres, da området skulle rømmes. Grunden til at der ikke måtte bygges, eller bygningerne ikke måtte renoveres skyldtes, at den kompensation beboerne kunne få for deres ejendomme var beregnet efter husenes værdi i 1928. Jeg har fået fortalt, at der var nogle indbyggere i byen der nægtede at flytte fra byen, til de nye boliger der var blevet dem anvist. Disse indbygger skulle være blevet evakueret fra husenes tage ved hjælp af både, det er dog ikke lykkedes mig at få denne oplysning bekræftet.

Efter besøget ved Okertalsperre kørte vi til Goslar for at høre og se det berømte klokkespil på byens gamle rådhus. I dag er rådhuset lavet om til restaurant, vi valgte at nyde en forfriskning ved et af restaurantens borde ude på det lille torv.



Lige omkring klokken tolv startede klokkespillet, og de små figurer kørte ud af portene, hele senariet varede vel omkring fem minutter, og jeg mener der blev spillet tre forskellige melodier. Da klokkespillet var ovre, og vi var færdige med at nyde vores forfriskning, tog vi med på en hestevogns rundtur på omkring en halv times tid. Efterfølgende indtog vi dagens frokost på en af de små fortovs restaurationer på torvet.



Fra Goslar gik turen videre til Hahnenklee hvor vi skulle se byens stavkirke der tilhører den evangelisk-lutherske menighed i Hahnenklee. Den blev bygget i løbet af ti måneders tid i perioden fra 1907 til 1908 ud af lokalt grantræ. Tegningerne til kirken stammede fra Karl Mohrmann, konsistorialbyggemesteren af landskirken i Hannover. Han arbejdede ud fra samme principper som de norske stavkirker er bygget efter.
Alteret er udsmykket af Billedhuggeren Seegebarth og maleren Böllmann, som var to kunstnere fra Goslar.



I 1994 fik kirken et nyt orgel bygget af et schweizisk firma. I årene fra 2000 til 2006 blev kirken renoveret, her blev alt træ fra facaden og taget udskiftet. Kirken har et klokkespil med 49 klokker i tårnet. Klokkernes klang kan hver dag kort før kl. 9:00 og kl. 12:00, samt hver time fra kl. 15:00 til kl. 20:00.

Efter besøget af stavkirken i Hahnenklee gik turen tilbage til hotellet hvor jeg satte Dorte, Freddy og Mona af ved receptionen, kørte ned til vendepladsen for at vende bilen. Samtidig kom der en lastbil ind med varer til hotellet, lastbilchaufføren så jeg var på vej ud, men chaufføren valgte at parkere lastbilen så jeg ikke havde en chance for at komme ud, og valgte at være ekstra længe om at få læsset af. Dette fik mig til at parkere på en sådan måde, at lastbilen sagtens kunne køre ned til vendepladsen, da der ville være ca. 10 cm fri mellem lastbilen og den bil jeg kørte i. Chaufføren turde ikke køre ned til vendepladsen, men valgte at bakke ud. Det var en kvindelig chauffør og hun var rasende da jeg fulgte efter hende i en passende afstand. Det gik da helt galt for hende, da hun vinkede mig frem da hun havde bakket rundt om det sidste hjørne, og jeg blev holdende, fordi jeg havde højre vigepligt.

Aftenens menu var ovnstegt Skinke med "Persille kartofler", de havde bare lige glemt persillen, men lad det nu ligge, alt andet tilbehør var alle tiders, og betjeningen var helt i top, selv tjeneren forstod tysk, hvilket han bekræftede over for Dorte. Vi fik os en fantastisk hyggelig aften, med god stemning, og de andre danskere gav udtryk for at have samme oplevelse som os. Vi ville slutte aftenen i restauranten af med en Irsk kaffe, den kunne tjeneren ikke klare, men han havde noget han kaldte "Fly benzin", det måtte vi da prøve, og vi blev enige om, at det måtte vi ha noget af med hjem.

Torsdag den 30. juni
Dag tre på turen, og en af de dage der ikke gik helt som forventet. Planen var at finde en vej til Bloksbjerg, en vej hvor man kunne køre, dette er ikke muligt.

Dagens anden plan var et besøg ved Hexentanzplatz, et sted vi havde fået anbefalet. Stedet var efter min mening ikke et besøg værd. Senere på dagen fik vi så at vide, at der med mellemrum kom en flok ”Hekse” og dansede rundt på pladsen, hvilken vi ikke så nogen opslag om, og heller ikke havde fået fortalt.

Dagens tredje plan, var en tur med en svævebane. Da vi nåede frem til svævebanen, var der ingen der gad betale den pris turen kostede. Vi besluttede derfor, at finde et sted hvor vi kunne få noget at spise, og efterfølgende køre hjem til hotellet for at drikke eftermiddagskaffe, og slappe lidt af.

Imens Freddy og Mona slappede af, valgte Dorte og jeg at gå en tur ned i hotellets swimmingpool en halv times tid, for lige at blive kølet lidt af, en herlig oplevelse, vi havde hele poolen for os selv.

Sidst på eftermiddagen, og inden aftensmads tid, besluttede vi os for at køre en tur ind til Goslar, for at gå en lille tur i den hyggelige by, omkring det gamle rådhus. På denne tid af dage var der ikke mange mennesker i byen, men der skulle også være stor fest i byen i weekenden.

Hjemme på hotellet fik vi en herlig middag bestående af Svine filet med pommes frites og champignon sauce, med diverse tilbehør. Da middagen var indtaget, tog vi afsked med den tjener der havde serveret de sidste to aftenmåltider for os, og i aften kom han med fire glas Flug Benzin, så vi var tanket op på behørig vis inden hjemrejsen.

Og hvad er Flug Benzin så for noget, vil mange så spørge. Jo det er såmænd en krydret likøragtigt brændevin, og er en af de spøjse ideer man har fået her i Harzen hvor alt mere eller mindre handler om hekse.

Fredag den 1. juli.
Hjemrejsedag. Jeg var tidligt oppe, alt for tidligt, to timer inden der blev serveret morgenmad i hotellets restaurant. Tiden blev brugt på at pakke bil, og på en gåtur i den helt fantastiske natur ved hotellet. Vi valgte, at hjemturen skulle gå via Husum, hvilket viste sig at være et godt valg, da der på motorvej A7 ved Neumünster var væltet en lastbil med sukkersirup. Motorvejen blev først åbnet igen længe efter vi var nået hjem til Esbjerg.

Kategori: Min Blog

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image