Bent Lwe

december 1939

Ove Toft af København 
 
3. december
Ove Toft af København, var et skib på 2135 B.R.T. Bygget 1921, og tilhørte dampskibsselskabet Jutlandia.

Ove Toft var på rejse fra Immingham til Göteborg med en ladning kul, da skibet den 3. december 1939, blev ramt af en voldsom eksplosion, forårsaget af en torpedo fra den tyske ubåd U-31. Skibet sejlede langs den engelske østkyst, uden for minefeltet da eksplosionen indtraf. Skibet samk omgående, og seks mand ud af skibets besætning på 21, omkom.

S/S Scotia af København
 
7. december 1939
S/S Scotia af København blev bygget i 1923 til De Forenede Kulimportører, og var på 2400 B.R.T.

Skibet var på rejse fra København til Burnisland, i ballast, blev skibet torpederet af den tyske ubåd U-23 der var under kommando af Kapitänleutnant Otto Kretschmer. 19 besætningsmedlemmer omkom. Skibets kaptajn og 2. styrmanden overlevede, de blev samlet op af en svensk Damper der tog dem med til Kopervik.

Magnus
 
9. december 1939
Magnus tilhørte rederiet D.F.D.S, og var et skib på 1339 B.R.T. skibet blev bygget 1906.
Magnus var på rejse fra Göteborg til Methil i ballast den 9. december 1939, da skibet blev ramt af en af en eksplosion forårsaget af en torpedo fra den tyske ubåd U-20.

Ubådsangrebet fandt sted ca. 45 sømil øst for Aberdeen. Skibet blev omkring kl. 19 ramt af en drivende genstand, man var ikke klar over hvad det var. ca. et kvarter senere blev skibet udsat for en kraftig eksplosion under kølen, agten for styrehuset.

Forskibet begyndte straks at synke. Rorgængeren der var såret nåede at komme op på en flåde ude på agterskibet, men da skibet sank kæntrede flåden, men det lykkedes ham at komme op på flåden igen.

Kort efter kom kom 2. styrmanden drivende på en luge, og det lykkedes at få styrmanden over på flåden, men styrmanden afgik ved døden dagen efter, den 10. december 1939. Den 13. december blev rorgængeren og liget af styrmanden bjærget ombord på en britisk Trawler, der sejlede dem til Aberdeen,
Den overlevende bjærgede rorgænger var E.O. Risvad.

I bogen Krigsforlis Sømandsberetninger fra krigen, fortalt af danske søfolk, af Poul Overgaard Nielsen, fortæller eneste overlevende fra S/S Magnus´s forlis, Letmatros Orla Risvad fra Karup ”Det var en mørk og stormfuld aften, da S/S Magnus sejlede på Nordsøen med kurs mod England for at laste kul til Danmark. Besætningen der var på 19 mand, var alle danske, og de fleste havde været ombord i S/S Magnus i længere tid”.

Orla Risvad der var 19 år, var påmønstret S/S Magnus tre måneder tidligere, fortæller, at mandskabet boede i forskibet, og at vagtholdet der skulle afløse klokken syv, var tørnet ud af deres køjer, og at de lige havde fået tøj på kroppen, da de mærkede et hårdt stød mod skibssiden, og at der blev snakke om hvad der kunne være årsag til dette, der var dog ingen ængstelse eller nervøsitet blandt folkene.

Klokken nærmede sig syv, og vagtholdet skyndte sig at få noget at spise, Orla Risvad nåede lige at blive færdig så han kunne tørne til da det slog seks glas på broen. Vagtholdet bestod af en matros og to letmatroser. Orla Risvad skulle være udkig, men da han var færdig med at spise før den anden letmatros byttede de, så Orla Risvad fik tjansen som rorgænger, og den anden tog udkigsposten.

Da Orla Risvad overtog rortjansen stod de to styrmænd og talte om hvad det kunne være der havde ramt, da dem, med ordene ”Det får vi aldrig opklaret” skiltes de. Orla Risvad fortæller, at han stod i sine egne tanker, stirrede ned på kompasset for at holde kursen, da skibet pludselig blev rystet af en kraftig eksplosion.

Orla Risvad fortæller:
”I dette øjeblik stod mine tanker stille, men som efter en pludselig indskydelse kastede jeg straks frakke og handsker fra mig, samtidig med at jeg styrtede afsted til flåden, som lå på agterdækket. Forskibet var nu under vand, og jeg nåede lige at få fat i flåden, inden den blev slynget i havet. Før flåden nåede vandet, blev den slynget mod masten, hvor den blev slået i stykker i den ene side.

Til alt held havde jeg holdt godt fat i den hele tiden, og det hele var sket inden der var gået et minut.

Heldigvis var flåden blevet tørnet rundt, så jeg kom til at hænge nedenunder den, og det forekom mig, at der gik en evighed inden jeg kom op på den anden side, for flåden blev jo suget med skibet et stykke ned.

Det første jeg nu gjorde var, at se efter, om der var nogle overlevende i nærheden. Det var mørkt, så jeg kunne ikke se ret langt, men pludselig fik jeg øje på en mand, som klamrede sig til en luge. Heldigvis drev han henimod flåden, og med møje og besvær fik jeg ham halet indenbords. Søerne var temmelig høje, og vi var begge udmattede. Jeg så nu, at det var anden styrmanden, som også havde været på vej hen til flåden, men han nåede det ikke. Derimod havde han fået fat på en luge, som lå på dækket. Vi hørte et enkelt råb om hjælp, men det forstummede hurtigt i de oprørte bølger. Vi var nu klar over, at vi var de eneste af besætningen, som havde undgået druknedøden”.

Forliset skete den 9. december 1939, og det første de to overlevende måtte kæmpe imod var kulden, derfor krøb det tæt sammen, men de måtte stadigvæk også kæmpe med at holde sig fast på flåden, for søerne slog ind over flåden, og de var da også ved at blive skyllet i havet flere gange. Der blev ikke vekslet mange ord på flåden den aften.

Til at begynde med, kunne de se en lanterne, som ikke syntes at være ret langt væk, men de observerede tilsyneladende ikke flåden, på trods af at de fra flåden brændte nødblus af. Senere på aftenen, meldte sulten og tørsten sig, og de forsøgte at åbne låget til den tank hvor nødprovianten blev opbevaret, dette lykkedes ikke, da det værktøj de skulle bruge, befandt sig på den anden side af flåden.

Efterhånden som natten gik, blev de mere og mere udmattede, og hen på morgenen krøb de igen tæt sammen, og håbede på snart at blive reddet. Om dette fortæller Orla Risvad, at han kunne mærke på styrmanden, at han ikke havde meget håb om at de ville blive reddet.

Den første nats strabadser på flåden var overstået, og de to overlevende var ømme over hele kroppen, og selv om det var blevet lyst, lykkedes det ikke at få lukket tanken med nødforsyninger op. Op af formiddagen, kunne Orla Risvad se på styrmanden, at han ikke havde langt igen, og allerede om eftermiddagen døde styrmanden.

Nu hvor styrmanden var død, lagde Orla Risvad sig på han ene arm, så styrmandens lig ikke skulle blive skyllet overbord. Sådan lå han nu i tre døgn, det eneste han foretog sig, var at vende sig når han blev for øm i den ene side, og ellers holdt han sig bare fast. Efterhånden blev han mere og mere følelsesløs i kroppen.

Et par gange var han blevet overfløjet af nogle fly, men de havde ikke bemærket ham og flåden. Men endelig det fjerde døgn, fik han øje på nogle lanterner, men desværre, han var ikke i stand til at give livstegn fra sig, men han opgav ikke håbet om snarlig redning. Hen på morgenen var han så heldig, at flåden drev i retning af et af skibene, og han forsøgte på at råbe om hjælp. Men det nyttede ikke noget, for stormen overdøvede hans råb. Til alt held, stødte flåden på et tidspunkt mod et af skibene, og mandskabet kom straks på dækket, og fik halet Orla Risvad og styrmandens lig ombord.

Orla Risvad fik det våde tøj af, og blev lagt til køjs, og der blev serveret mad og drikke for ham. Det var den britisk trawler Philippi der havde fisket ham og styrmandens lig op, og skipperen lod straks fiskeri være fiskeri, og kursen blev sat mod land.

Når nu Orla Risvad var blevet reddet, skulle man tro, at det værste var overstået, men det var det langtfra, for nu fik han seks smertefulde timer, fordi han var kommet fra kulden ind i varmen. Arme og ben var blevet dobbelt så tykke som normalt, og flere steder på kroppen var kødet fuldstændigt dødt. Efter de seks timer var gået, nåede de til Aberdeen, hvor der holdt en ambulance klar til at køre ham på sygehuset, hvor han øjeblikkeligt kom under lægebehandling, og selv om Orla Risvad ikke havde sovet i fire døgn, måtte han have en indsprøjtning for at falde i søvn.

Efter tre ugers ophold på Hospitalet var Orla Risvad frisk nok til at kunne begynde at gå, og det var meningen han skulle flyttes fra hospitalet. Det endte med, at han flyttede ud til Direktør F. Ø. Rasmussen og hans engelske hustru, hvor han boede i tre uger. Efter halvanden måned i Aberdeen var Orla Risvad så rask, at han kunne rejse hjem til Esbjerg med S/S Dronning Maude. Fra Esbjerg tog han toget hjem til sine forældre i København. Styrmanden var blevet sendt hjem, og var blevet begravet den 2. januar 1940.
 
Jægersborg
 
14. december 1939
Jægersborg var et skib på 1254 B.R.T, bygget i 1918, og var ejet af rederiet d/s Dannebrog.
Skibet afgik fra København den 14. december 1939, med landbrugsprodukter til Leith.
20 december passerede S/S Grønland et område i Nordsøen, hvor der var fyldt med vraggods, samt en af Jægerborgs redningsflåder, hvorpå der var en død mand, der blev taget ombord på Grønland. Det viste sig at være liget af maskinassistenten O. Larsen.
Hele besætningen der bestod af 18 personer omkom ved forliset.

De omkomne var:
Skibsfører Niels Johannes Nielsen - Svendborg
1. Styrmand Johannes Carl Petersen - Marstal
2. Styrmand Jørgen Marius Jørgensen - Lyngby
1. Maskinmester Adolph Schubert - København
2. Maskinmester Heinrich Andreas Ashenberg - København
Maskinassistent Otto Eivind Larsen - Haslev
Hovmester Viggo Harald Nielsen - København
Kok Gersom Gullo - Bogense
Matros Karlo Mellom Kühnau - Allinge
Matros Kenny Schlabs - Faaborg
Letmatros Sten Sixten Bergstrøm - Sverige
Letmatros Alfred Søndergaard Kristensen - Næstved
Letmatros Mogens Jørgensen - Herlufmagle
Ungmand Palle Albert Larsen - Valby
Skibsdreng Enevold Jensen - Aadum
Donkeymand Carl Marius Nielsen Rasmussen - Nyborg
Fyrbøder Helmuth Edvard Andersen - København
Fyrbøder Knud Pedersen - København
Kilde: Dansk Søulykke - Statistik
 
 
Bogø af København
 
17. december 1939
Bogø af København, var et skib på 1214 B.R.T., bygget 1920, for rederiet D/S Baltic.
 
Skibet var på rejse fra Göteborg til Methil i Ballast, da skibet den 17. december 1939, ca 75 sømil øst for May Island blev ramt af en kraftig eksplosion, som formentlig skyldtes en sømine. Eksplosionen indtraf kl. ca. 05:15 om morgenen. Skibet rejste sig lodret op, med agterenden, og sank på et minut.
Tre mand fra besætningen nåede at bjærge sig op på en redningsflåde, hvorfa de den efterfølgende dag kl. ca. 03:30 blev bjærget ombord på en britisk Trawler.
14 personer omkom ved forliset.

De omkomne var:
Skibsfører PeterChristian Wilhelm Frantzen - Hellerup
1. Styrmand Peter Frederik Johansen - Kastrup
1. Maskinmester Søren Alexander Christensen - København
2. Maskinmester Axel Peter Larsen - København
Hovmester Preben Bajer - København
Kok Harry Aarre København
Matros Hans Bernhard Have - Odensen
Matros Christian Carl Marius Christensen - Frederikshavn
Letmatros Martin Fredegod Marius Andersen - Frederikshavn
Letmatros Johannes Thomsen - København
Ungmand Carl Højmark Christian Christensen - Frederikshavn
Fyrbøder Bruno Castor Villy Albert Nielsen - Esbjerg
Messedreng Aage Hjort Andersen - Hjørring.

S/S Jytte

19. december 1939
S/S Jytte på 1877 B.R.T, blev bygget i 1884, og var ejet af rederiet Ove Skou. Skibet var på rejse fra Immingham til Göteborg med en ladning kul, da skibet ved Englands østkyst, ca. 18 sømil fra Souter Point blev ramt af en voldsom eksplosion. Klokken var omkring 02:20 den 19. december 1939, da eksplosionen indtraf, hvorefter skibet sank i løbet af ganske få sekunder.

S/S Avance af København var i umiddelbar nærhed af hvor forliset fandt sted, og den ændrede straks kurs mod ulykkesstedet, og satte redningsbådene i vandet. Redningsbådene fik samlet 8 personer op, disse 8 personer opholdt sig på en redningsflåde, eller klamrede sig til vraggods.

S/S Avance blev liggende på positionen indtil daggry, og da farvandet var gennemsøgt, uden af finde flere overlevende, blev kursen sat mod Newcastle upon Tyne, hvortil skibet ankom omkring kl. 12.

10 personer omkom ved forliset, de omkomne var:
 
 
Hanne

28. december 1939
Hanne var et skib på 1080 B.R.T., bygget 1920, og ejet af rederiet Ove Skou.

Hanne var på rejse fra København til Blyth i Ballast, da skibet den 28. december 1939 ud for Englands østkyst blev ramt af en voldsom eksplosion. Da eksplosionen indtraf befandt skibet sig 11,2 sømil fra østmolen i Blyth havn. Skibet blev sprængt i to dele, af en torpedo fra den tyske ubåd U-22. Skibet sank i løbet af ca. 2 minutter.

To personer fra besætningen blev, i bevistløs tilstand, bjærget ombord på et britisk marinefartøj, i mens de resterende 15 mand fra besætningen omkom.