Bent Lwe

Februar 1940

 Ff. Viking af Esbjerg, 40 Reg. T. Br. Bygget 1935 af Eg på Bøg og Fyr. På Rejse fra Esbjerg til Thyborøn i Ballast. Havareret d. 9/2 40 i Nordsøen.
Søforhøret blev afholdt den 26. februar 1940 i Esbjerg.

 
Den 8. februar Kl. 22:30 blev Viking, der lå opankret i nærheden af Cancer lys- og fløjtetønde, blev fartøjet opbragt af et tysk marinefartøj og ført til Cuxhaven. Under sejladsen kom skibet ind i is, hvorved 7 bovplanker i hver side blev beskadiget.


M/S Chastine Mærsk af Svendborg, 5177 Reg. T. Br. Bygget 1923 af stål. På rejse fra Safi til Kalundborg med Fosfat. Sænket den 13. februar 1940 i Atlanterhavet. Søforhøret blev afholdt i København den 16. februar 1940. Forlisanmeldelsen er dateret, København den 20. marts 1940. Søforhøret blev afholdt i København den 18. maj 1940.
 

Kl. ca. 06:30, da Chastine Mærsk befandt sig på ca. 61°30´ N. Brd. 2° Ø. Lgd., kom en undervandsbåd i sigte forude om Bagbord. Da afstanden mellem skibene var ca. 1 Sm., blev der fra U.-Båden afgivet blinksignaler, som ikke kunde tydes. Maskinen blev straks stoppet. Fra u-båden blev nu affyret et skud, som slog ned i vandet ca. 2 skibslængder forude om Bagbord. Styrbords redningsbåd blev sat på vandet, og føreren blev med Skibspapirerne roet over til u-båden, der var stoppet ca. 1/2 Sm. fra skibet. Imedens føreren var på vej mod u-båden, blev der fra denne affyret endnu et skud, som slog ned i vandet tæt ved bakken om Bagbord. Motorbåden og Bagbords redningsbåd blev sat på vandet, og resten af besætningen forlod skibet. chefen på u-båden, der var tysk, meddelte, at Chastine Mærsk måtte sænkes, og efter at han havde forvisset sig om, at redningsbådene var udstyret med Vand, proviant og kompas, blev Chastine Mærsk beskudt med 27 granater. Kl. 0815 sank skibet, Kl. 1430 blev besætningen optaget af en norsk damper, der af et britisk luftfartøj var dirigeret hen til bådene.


S/S Martin Goldschmidt af København. 2094 Reg. T. Br. Bygget 1922 af Staal.
På Rejse fra Safi til Fredericia med Fosfat. Forlist efter Eksplosion d. 13/2 40 i Atlanterhavet; 15 Omkomne.
 

Indberetning fra Gesandtskabet i Oslo dateret den 15. februar den 19. februar 1940. Søforhøret blev afholdt i København den 15. marts 1940. Forlisanmeldelsen er dateret, København den 18. marts 1940.

Kl. ca. 05:00, da Martin Goldschmidt befandt sig 150—200 Sm. V. for Irland, bemærkedes en eksplosion i vandet ca. 100 m om Bagbord. Maskinen blev straks stoppet, og bådene blev gjort klar til nedfiring. Da der intet yderligere skete, blev maskinen ca. 10 minutter senere beordret frem; men umiddelbart efter indtraf
en voldsom eksplosion midtskibs, hvorefter skibet hurtigt sank. 3 mand reddede sig op på redningsflåden og 2 mand i motorbåden, hvori det senere lykkedes de 3 mand fra flåden at komme om bord. Efter ca. 39 timers forløb blev de optaget af en norsk damper.

De omkomne er:
Skibsfører J. Hansen af Marstal.
1. Styrmand J. H. Holm af Haderslev.
2. Styrmand H. L. Hermansen af København.
1. Maskinmester E. Vest af København.
2. Maskinmester F. W. Herschel af Aabenraa.
Hovmester Chr. H. Madsen af København.
Messedreng Albert Didrichsen af Rødding.
Matros O. Kr. Gormsen af Middelfart.
Matros W. L. A. Jørgensen af Thisted.
Letmatros H. J. Salversen af Tranum.
Fyrbøder L. C. Fliquete af København.
Fyrbøder St. Surdykowsky af Polen.
Fyrbøder Oswald Redolin af Estland.
Fyrbøder K. G. Johansen af Aalborg.
Fyrbøder E. Christensen af Nørresundby.


S/S Rhone af Odense, 1064 Reg. T. Br. Bygget 1915 af Staal. På Rejse fra Methil til Esbjerg med Stykgods. Forlist efter eksplosion d. 15/2 40 i Nordsøen; 9 Omkomne.

 
Indberetning fra Gesandtskabet i London dateret den 16. februar 1940. Søforklaring blev afgivet i Edinburgh den 20. og 21. februar 1940. Søforhøret blev afholdt i København den 14. marts 1940. Forlisanmeldelsen er dateret, København den30. marts 1940.

Kl. 23:45, da Rhone sammen med S/S Sleipner befandt sig ca. 45 Sm. retv. N. for Rattray Hd. Styrende retv. N., hørtes en eksplosion agten for tværs om Bagbord. Kursen ændredes mod S.; men da der fra dette skib på forespørgsel oplystes, at der intet var i vejen, drejedes atter N. over. umiddelbart efter, Kl. 23:58, skete en voldsom eksplosion udfor agter parten af Nr. 2 luge om Bagbord. Rhone krængede stærkt Bagbord over og sank i løbet af 2 minutter. Da redningsbådene var blevet beskadiget ved eksplosionen, sprang besætningen i vandet og bjærgede sig op på vraggods og flåder, indtil redningsbådene fra Sleipner opsamlede de overlevende.

Den 16, februar ved daggry blev de skibbrudne optaget af et fiskefartøj, der senere landsatte dem i Wick.

De omkomne er:
1. Maskinmester Hans Edvard Teglers af Gentofte.
2. Maskinmester Svend Aage Nørlem af København.
Maskinassistent Børge Kærsgaard Larsen af Roskilde.
Hovmester P. M. L. Andersen af København.
Kok Poul Carl Eriksen af København.
Matros Herman Peter Clausen Sørensen af København.
Letmatros Poul Petersen af Valby.
Fyrbøder Ore Fay Boesgaard af København.
Fyrbøder Hans Peder Volmer Ferdinand Jensen af Næsby Skov pr. Frederikslund.


S/S Sleipner af København, 1066 Reg. Br. T. Bygget 1915 af Staal. På rejse fra Methil til Esbjerg med Kul og passagerer. Forlist efter eksplosion den 16. februar 1940 i Nordsøen.
 

Indberetning fra Gesandtskabet i London er dateret den 16. og 19. februar 1940. Søforklaring blev afgivet i Leith den 20. februar 1940. Søforhøret blev holdt i København den 14. marts 1940. Forlisanmeldelsen er dateret, København den 30. marts 1940.

Den 15. februar Kl. 23:45, da Sleipner sammen med S/S Rhone af Odense befandt sig ca. 45 Sm. N. for Rattray Head, hørtes en eksplosion agten for skibet. Maskinen blev stoppet, og skibet faldt af til en vestlig Kurs. Efter ca. 10 minutters forløb fortsattes rejsen; men ca. 2 minutter senere hørtes en voldsom eksplosion om bord i Rhone. Maskinen blev straks stoppet, og redningsbådene, i alt 3, blev firet ned i højde med lønningen.

I løbet af ca. 2 minutter var Rhone forsvundet. Der udsendtes radiotelegrafisk nødsignal den 16. februar. Kl. ca. 00:05 indtraf en voldsom eksplosion i forskibet. besætningen og passagererne gik i bådene, og ca. 10 minutter efter sank Sleipner i lodret Stilling. 2 af redningsbådene optog 13 mand af Rhones besætning, men 2 af disse afgik senere ved døden og blev efterladt på en flåde. Kl. ca. 09:00 blev besætningen i de 2 både optaget af en svensk fiskekutter, medens den 3. båds besætning efter ca. 12 timers forløb blev optaget af en britisk torpedojager.
  
 
Fire Esbjerg kuttere forliser februar 1940.
 

Mercator E. 348. Via Kjeld Jensen.

En af de begivenheder, der de seneste år har optaget pressen i Esbjerg, er opklaringen af 4 fiskekutteres tragiske forlis, en februar dag i 1940. Det er først for nylig, at det er lykkedes at opklare hvad der skete, da kutterne Ejjam, Gerlis, Mercator og Polaris forsvandt. Her er lidt af det vi har fundet om episoden. 
 
Vestkysten bragte den 26. februar 1940 denne overskrift: ”Esbjerg – Kutteren Ejjam Krigsforlist”. Ud fra avisartiklen kan man læse, at Ejjam var ude på sin tredje rejse, efter skibet var begyndt at fiske fra England, og at skibet var så godt som helt nyt, kutteren var ejet af Fiskeskipper Anders Jørgensen Bækby, der sammen med sønnen Jørgen Jørgensen Bækby omkom ved forliset, sønnen sejlede som fisker ombord i faderens skib. Ud fra avisens oplysninger skulle Ejjam være forlist om natten, den 23. februar 1940 i tidsrummet imellem kl. 2½ og 3 tiden (02:30 – 03:00). Forliset skulle have fundet sted 150 – 160 sømil vest til syd af Grådyb, dette er det sydvestlige område af Doggerbanke, en fiskeplads der blandt fiskerne blev kaldt ”Kledyb”.
 
Avisen oplyser at der lørdag den 24. februar 1940 indløb oplysninger om at kutteren M. Harboe der ejes af brødrene Harboe havde observeret et par gajer og en jernbøje, til bøjen var ligene af Anders Jørgensen Bækby og hans 30 årige søn bundet. Ligene blev bjærget ombord på M. Harboe, og ville blive sejlet til dansk havn.
 
Gerald Charles Christensen nævnes også som en af fiskerne ombord på Ejjam, han efterlod sig hustru og en datter på 1½ år.

Ejjam, der var et forholdsvis nyt fartøj, blev bygget hos Skibsbygmester N. P. Jensen, og var et fartøj på 40 tons, Ejjam blev først taget i brug lige efter anden verdenskrigs udbrud, inden da fiskede Anders Jørgensen Bækby med kutteren Zeppelin.

Kutteren Gerlis meldes savnet, den fiskede sammen med Ejjam fra England. Der er de sidste dage intet hørt til dem på radioen. Gerlis var også et nyt fartøj, og siden man ikke hørte noget til dem på radioen, mente man, at det var skibets radiosender der var i uorden.

Ligeledes kunne man læse i Vestkysten, at et stort antal kuttere der har fisket fra England var på vej hjem til Esbjerg, og at redningsdamperen F. V. Mortensen tidligt om morgenen var sejlet op langs med kysten, for at kunne hjælpe kutterne hvis der skulle vise sig vanskeligheder på grund af drivisen. Kutteren M. Harboe forventedes at nå Esbjerg havn i løbet af Eftermiddagen.
 
Ejjams krigsforlis nævnes også i Vestkysten den 27. februar 1940. Det nævnes at kutteren M. Harboe kom til Esbjerg sent om aftenen den 26. februar 1940 sammen med fire andre kuttere, anført af redningsdamperen F. V. Mortensen. Ankomst tidspunktet oplyses til at være 23:15. Endvidere oplyses det at der ikke havde været vidner til forliset, men at der i området var blevet observeret en del udenlandske flyvere, ikke nogen bestemt nationalitet på flyverne.
 
M. Harboe der i øvrigt havde havnekendingsnummeret E518 havde Ejjams mast og rigning med i land. Det oplyses også at yngstemanden på Ejjam også var ombord da skibet forliste, dette begrundes med, at Ejjam ikke havde udskiftet besætningsmedlemmer i England. Yngstemanden var den kun 17 årige Aage Frederik Hvirgeltoft Christensen der boede i Gormsgade. 
 
Vestkysten skriver at et ligsyn viste af de to omkomne døde af kulde, og at der ingen tegn var på læsioner. Der oplyses også at der går rygter om at flere kuttere savnes. 
 
De to kuttere man forgæves forsøgte kontakt med, Mercator og Gerlis, som også fiskede fra udenlandsk havn, nævnes igen den 28. februar 1940. Ængstelsen for de to kuttere skyldes, at der i flere dage intet er hørt fra de to fartøjer. Jens Simon Christensen fra Fiskeriforeningen udtalte til Vestkysten, at "Der dog ikke er grund til at frygte alvorlige hændelser”.
 
Det nævnes i avisen, at fem Englandskuttere var vendt hjem til Esbjerg efter Ejjams mystiske forlis, fra en af kutterne oplyses det, at de jævnligt havde haft besøg af udenlandske fly.

Under overskriften ”Gerlis og Mercator forsvandt samtidig”, den 1. marts 1940 stod der at endnu 17 kuttere var hjemvendt, man havde håbet på at de havde nyt om de savnede kuttere, hvilket de ikke havde. I stykket nævnes ”Polaris”, en kutter man heller ikke havde hørt noget til siden den 23. februar 1940. Endnu engang nævnes det, at kutterne havde været udsat for overflyvninger af udenlandske krigsfly, men ingen nationalitet.
 
Under overskriften ”Ejjam – Gerlis og Polaris lå på stribe”, Vestkysten den 2. marts 1940 oplyses det at der var fundet vragrester fra forliste kuttere, og endnu engang nævnes overflyvningerne, flere fartøjer havde også observeret ubådsperiskoper. Overflyvningerne og oplysningerne om ubåde har været årsag til mange gisninger om de fire kutters forsvinden i februar 1940.
 
Den 4. maj 1980 udkom bogen ”Det er nødvendigt at sejle”, bogen handler om Nordsøfiskeriet under anden verdenskrig, i bogen nævnes følgende på side 10:

”Natten til den 24. februar 1940 forsvandt Esbjerg-kutterne Ejjam, Gerlis, Mercator og Polaris, i Clay-Deep ca. 60 sømil øst af Humber fyrskib. Kutterne menes at være blevet sænket af tyske undervandsbåde. Fiskeriet foregik 10-20 sømil inde i det tyske minefelt, en omstændighed, som fiskerne ikke lagde skjul på i deres radiosamtaler. En Hirtshals-kutter, der lå lidt vestligere, fik henad aften den 23. januar (der menes sikkert februar) besøg af undervandsbåde. De dukkede pludselig op på hver side af kutteren – meget nær. Undervandsbådene foretog sig intet, men besætningen fandt det tilrådeligt at foretage en times flyt længere nordpå. Kort efter midnat hørte man med ca. 5 minutters mellemrum to voldsomme brag, men da folkene kom op var der intet at se.”
 
Der kom til at gå rigtig mange år efter krigen, inden de fire kutteres forsvinden for alvor blev opklaret. Vi skal frem til et tidspunkt mellem 2000 og 2005 hvor der dukker nogle dokumenter fra den tyske krigsmarine op, og disse dokumenter blev debatteret på internetforummet 4045.dk. Et af medlemmerne i dette forum kontaktede en journalist og den 6. november 2005 blev oplysningerne om de fire kutters forlis bragt i Vestkysten. Det var oplysninger om Kapitän Leutnant Hans Bartels rapport, der var dukket op, hvor han i mindste detaljer oplyser om hvordan han med fuldt overlæg, natten mellem den 23. og 24. februar 1940, med M1 (tysk minestrygerfartøj) vædrede de fire kuttere, og koldblodigt lod fiskerne fra de fire fartøjer omkomme.
 
D.F.D.S. skibet Dana Sirena sejlede ud den 22. februar 2007. Ombord var der pårørende til de 16 Esbjerg fiskere der omkom da den tyske minestryger vædrede kutterne. Dana Sirena gjorde holdt på Clay Deep i det område hvor de fire kuttere sank. Der blev holdt en mindehøjtidelighed ombord. Efterfølgende blev der holdt en mindehøjtidelighed søndag den 25. februar 2007 i fiskernes mindelund. I 2008 blev der lagt en mindesten i græsplænen ved Fiskeri og Søfartsmuseet, ud mod Strandvejen. Stenen er dateret Esbjerg 4. maj 2008.
 
 
S/S Aase af København, 1206 Reg. T. Br. Bygget 1924 af stål. På rejse fra Valencia til Bristol og Cardiff med frugt. Forlist i februar 1940 i Atlanterhavet; 17 Omkomne.
 


Indberetninger fra Gesandtskabet i London dateret den 4. og 28. februar 1940.
Søforhør afholdt i København den 16. marts 1940. Forlisanmeldelse dateret, København den 19. marts 1940.

Den 7. februar 19 40 afgik Aase fra Valencia, og den 10. februar passeredes Gibraltar. Den 23. februar fandtes udfor Ouessant en redningsflåde fra Aase med messedreng H. K. W. Bistrup, og liget af 2. Maskinmester Carlo Petersen.

Messedrengen afgik senere ved døden på et Hospital i Plymouth uden at have været i stand til at give nærmere oplysning om Forliset.

De omkomne er:
Skibsfører H.K. Nielsen af København.
1. Styrmand F. J. Wilhjelm af Valby.
2. Styrmand Sv. Aa. Jensen af København.
1. Mester L. C. Rye Lam af København.
2. Maskinmester Carlo Petersen af Helsingør.
Hovmester J. T. Dufour af Kastrup af Svendborg.
Kok A. E. Lauritsen af Svendborg.
Messedreng Herluf Kristian Wilhelm Bistrup af Randkløve.
Matros K. Th. Petersen af Aggersund.
Matros N. P. Nielsen af Falslev.
Matros K. M. Kristensen af Kolding.
Letmatroserne Aage Hansen af Esbjerg.
Knud Skailand af Norge.
Fyrbøder Sv. E. Andreason af Helsingør.
Fyrbøder V. B. Jensen af København.
Fyrbøder W. A. Brown af Liverpool. samt A. G. East af London.


S/S Maryland af København, 4895 Reg. T. Br. Bygget 1921 af stål. På rejse fra Santos til København med Bomuldsfrøkager. Borteblevet i februar 1940 i Atlanterhavet; 32 Omkomne.
 
 
Søforhør afholdt i København den 16. marts 1940. Forlisanmeldelsen er dateret, København den 30. marts 1940.

Den 7. februar 1940 afgik Maryland fra Madeira, og den 9. februar var man i radiotelegrafisk forbindelse med skibet. Da der siden intet er hørt eller set til Skibet, må det antages at må være forlist med mand og mus.

De omkomne er:
Skibsfører Anders Ankersen af København.
1. Styrmand Mads Jensen Møller, begge af København.
2. Styrmand Peter Holm Eriksen af Nordby, Fanø.
3. Styrmand Holger Edvin Andersen af København.
Telegrafist Orla Sten Madsen af Esbjerg.
1. Maskinmester Aage Valdemar Berg af København.
2. Maskinmester Emil Christian Bülow Gercke af København.
3. Maskinmester Harald Emil Jensen af København.
Maskinassistent Leo Frode Johansen af København.
Hovmester Henrik Lauritz Mellerup af København.
Kok Henrik Ollen Petersen af Herstedvester.
Koksmath Kaj Egelund Frederiksen af København.
Hovmestermath Ejler Poul Petersen af Sæddinge.
Kahytsdreng Einer Rudolph Hansen af København.
Matros Leif Thøgersen af Nordby, Fanø.
Matros Joan Jacob Elias Jacobsen af Sandvig, Færøerne.
Matros Viggo Kaj Nielsen af Bøjden.
Matros Sigvald Bruno Overgaard Jacobsen af København.
Matros Christian Ole Thorndal Andersen af København.
Letmatros Valdemar Eltang Lauritsen af København.
Letmatros Viggo Richard Broch Jensen af København.
Ungmand Leif Bernhard Jensen af København.
Dæksdreng Jens Arthur Elvin Hentze af København.
Fyrbøder Emil Martin Sofus Petersen af København.
Fyrbøder Hjalmar Julius August Rasmussen af København.
Fyrbøder Niels Christian Nilsson af København.
Fyrbøder Harald Emil Jacobsen af København.
Fyrbøder Julian Mastek af Hjulby.
Fyrbøder Anders Peter Knichrehm af Ryomgaard.
Fyrbøder Anders Magnus Johannes Nielsen af Sæby.
Kullemper Erich Gerhard Fischer af København.
Kullemper Anders Johannes Christensen af København.

 Copyright © Bent Løwe 2015