Bent Lwe

Danske krigs sejlere

 
 
I september måned 1939 gik de tyske tropper over den polske grænse. England og Frankrig bad tyskerne om at trække tropperne tilbage, hvis de ikke gjorde det, ville England og Frankrig erklære tyskerne krig, og sådan kom det jo til at gå.
 
Da de danske søfolk og fiskere hørte den triste nyhed, at England og Frankrig havde erklæret tyskerne krig, vidste de kun alt for godt hvad der ventede dem i den kommende tid. Flere af dem havde oplevet livet på havet under den første verdenskrig.
 
 
 På billedet ses en tysk ubåd fra den første verdenskrig, og dengang viste tyskerne at de ikke tog hensyn til neutrale landes skibe, og flere danske skibe blev da også sænket.
 
Det var ikke kun ubådene der truede søfolkene og fiskerne på livet, også søminerne lurede under havets overflade. England og Tyskland var fra dag et igang med at udlægge miner.
 
  Via Farvandsvæsnet.
 
 
 Ovenfor ses et minekort fra september 1939, og det første danske krigsforlis fandt sted allerede den 4. september 1939 klokken 00:30, da skagenkutteren S 127 Nordstrand sejlede på en mine, fire fiskere mistede livet.
 
Nu var det ikke kun livet på havet der blev ramt af krigen, det gjorde den almindelige dansker på landjorden også, da et engelsk bombefly ved en fejltagelse bombede Esbjerg den 4. september 1939. 
 
 Efter bombningen af Esbjerg den 4. september 1939 bad den tyske regering den danske regering om at opstille et flak batteri ved Esbjerg, det blev der gjort lige nord for Esbjerg havn, og soldaterne blev indkvarteret i Fovrfeld ferieby ved Gravlunden. Om bombningen af Esbjerg også var årsag til at den danske marine også udlagde søminer ved jeg ikke, men der blev udlagt danske miner i dansk farvand.
 
Ud over Skagen kutteren Nordstrands forlis der kostede fire menneskeliv, så forliste dampskibet Vendia den 30. september 1939 hvor 11 søfofk mistede livet, så dødstallet blandt danske søfolk og fiskere nåede op på 15 personer.
 
Den 9. oktober blev der indgået en hemmelig aftale mellem den danske, tyske og engelske regering. Aftalen fik navnet "Malteserkors aftalen", og var kun en mundtlig aftale som ingen kender den fulde ordlyd af.
 
Det var lykkedes den danske regering at overbevise den tyske regering om, at det også ville være til tyskernes fordel, at danske skibe sejlede smør og bacon til England, og sejlede med kul og kunstgødning fra England til Danmark, ellers ville det ikke være muligt at opretholde produktionen af landbrugsvarer som også blev eksporteret til Tyskland.
 
 
Aftalen kom til at gælde for ovenfor nævnte skibe. De tyske myndigheder forlangte at få sejladsplaner for skibene, så de vidste hvornår de sejlede, og hvilken fragt de havde med. Desværre overholdt tyskerne ikke aftalen, flere af skibene blev sænket at tyskerne.
 
 
 
Copyright © Bent Løwe 2015