Bent Løwe

Zehn Wochen KZ Wöbbelin

 
 
Når man som jeg, har interesse for hvad der rent faktisk er sket i verden, også før jeg blev født, så skal spændende steder udforskes, når jeg får øje på dem.
 
 
Foråret 2011, var jeg afmønstret Esvagt Capella, i Hammerfest i Nordnorge, vi havde en fandens sejlads der op, med snestorm, og stormvejr i al almindelighed. Under vejs til Hammerfest sendte jeg en mail hjem til Dorte, at hun skulle booke et hotelværelse i Berlin, for jeg trængte ærligt talt til ferie.
 
Min hjemkomst til Danmark, var en dag forsinket, og min bagage nåede ikke med til Danmark, men afsted kom vi, og vi havde en fantastisk tur sydover. Vi tog hovedbvejene fra Esbjerg til Kruså, hvor vi kørte på motorvejen. Da vi havde passeret Kieelrkanalen, kørte vi væk fra motorvejen, vi ville jo opleve noget på turen sydover.
 
Da vi nåede til Wöbbelin så vi det lille museum over en KZ-lejr, desværre var der lukket, men vi kunne se, at der ville være åbent når vi kørte noprdover igen. Vi havde ellers planlagt at turen hjem skulle foregå via motorvenen, sådan blev det ikke.
 
Vi fortsatte turen sydover, men havde ikke kørt mange minutter inden vi nåede til en rasteplads med et skilt med teksten "KZ-Gedenkstätte Wöbbelin ehemal Lagerlände, dette skulle selvfølgelig undersøges.
 
I første omgang viste det sig at være en mindelund, men inde bagved i skovel lå selve Kz-Lejren.
 
 
 
 Vi fulgte den markerede rute rundt i skoven, der var ikke meget at se, men der stod nogle informationstavler med billeder fra lejren, og med fortællinger om de frygtlige forhold der herskede i netop denne lejr.
 
Der var nogle ganske få mur rester rund omkring i området, så turen rundt i området var hurtigt overstået, og turen til Berlin kunne fortsætte.
 
 
Efter et par hårde dage i Berlin, med mange spændende oplevelser, var vi atter tilbage i Wöbbelin, hvor vi besøgte udstillingen om lejren, hvor vi fik et kort om området, som selvfølgelig skulle udforskes.
 
 
 Vi fik fortalt, at der så vidt de vidste, kun havde været en dansker i lejren, en dansk læge "Harry Hansen", de vidste imidlertid ikke hvad det skete med ham, om han overlevde. Dette fandt jeg frem til, da jeg var tilbage i Danmark igen, han overlevede opholdet i lejren, på trods af de forfærdelige forhold der var i lejren.
 
KZ-Wöbbelin eksisterede kun i 10 uger, fra den 12. februar til den 2. maj 1945. I den periode døde der omkring 1.000 personer på grund af de kummerlige forhold i lejren.
 
sådan her var fangerne indkvarteret
 
 
Og der var kun denne ene vandpumpe til de mange fanger
 
 
Vi måtte også lige en tur til Ludwigslüst hvor der inde ved slottet er en gravplads for 200 ofre fra Wöbbelin.
 
 
 
 
 Det blev også til en tur ud i skoven, hvor vi fandt massegravene
 
 
 
 
 
 Tures sidste besøg blev Sülstorf, hvor tyskerne af en eller anden grund glemte en togstamme, der var kørt ud på et sidespor. Mange af fangerne overlevede ikke opholdet i vognene.