Blog / Esbjerg fiskernes første mindelund

Esbjerg fiskernes første mindelund

Hvem skulle tro, at slaget ved Dybbøl skulle få betydning for Nordsøfiskeriet, men det gjorde det.
 
Da Danmark i 1864 mistede havnen i Hamborg Altona var dette et stort tab for den danske eksport, og der skulle oprettes en havn på den Jyske vestkyst. I første omgang var planen at bygge en havn ved Hjerting, hvor der i forvejen foregik fiskeri, og der var en anløbsbro hvor større skibe kunne lægge til for at losse og laste. Som vi ved i dag blev dette ikke til noget, og anløbsbroen der lå et stykke nord for Hjerting Badehotel er i dag helt forsvundet.
 
I 1868 blev der fra regeringens side truffet beslutning om at anlægge en havn ved Esbjerg Kleve, beslutningen var ikke lige populær blandt alle, men som det ses i dag, så kom der en havn, og dermed også en by der voksede med lynets hast. Da man anlagde havnen tænke man ikke på fiskeriet, men kun på eksport og import, Esbjerg skulle være landets port mod vest. Der blev på daværende tidspunkt fisket fra både Fanø og Hjerting, men en egentlig fiskerihavn var der ikke i området.
 
Hvornår Esbjerg fik en egentlig fiskerihavn er umuligt at datere, da havnen gradvist er blevet udvidet, men tager vi udgangspunkt i kutternes havnekendingsnumre og starter med kutteren E. 1 Søblomsten, så må det antages at dette fartøj var Esbjergflådens første fartøj. Søblomsten blev bygget på Th. Dalhs bådebyggeri i 1882.
 
I følge Fiskeri og søfartsmuseet i Esbjerg registreres Esbjerg fiskerflåde tilbage til 1870, men på daværende tidspunkt var intet fartøj registreret som hjemhørende i Esbjerg.
 
I Tage Sørensens bog "Esbjerg før 1925 i malerkunst og farver - træk af Esbjergs historie", beskriver han, at fiskerihavnen blev anlagt mellem det østre dokdige og Englandskajen og med indsejling fra slusegabet. Dens længde var 125 m, bredden var 31 m og dybden 4 m. i 1888 var havnen færdig.
 
Før anlæggelsen af fiskerihavnen benyttede fiskerne dokhavnen, men denne blev ret hurtig for lille til at rumme både fiske og handels skibene. Som tidligere nævnt blev E. 1 bygget i 1882, dette år blev der dog ikke landet nogle ferske fisk i Esbjerg, men i 1884 blev der landet 70.000 kg.
 
 
Den første mindeplads for fiskerne
Fiskernes mindelund, på hjørnet af Hjertingvej og Gravlundvej er ikke det første mindested for de fiskere der mistede livet på havet.
 
 Postkort udlånt af Allan Kær Jacobsen

Her gengives teksten på stenen i forgrunden:
TIL MINDE OM BESÆTNINGEN
PÅ FISKEKUTTEREN SOLLOK
AF ESBJERG
JOHN CHRISTIAN EBSEN
THEODOR ALFRED EJNER
HUGO MARTINSEN
PETER ANDERSEN
7. OKTOBER 1929 SATTE DISSE MÆND LIVET
TIL PÅ SØEN UNDER FORSØGET PÅ AT KOMME
NØDSTEDTE KAMMERATER TIL HJÆLP

Den første mindeplads eller mindepark for forulykkede fiskere, i byens og havnens historie blev indviet den 30. oktober 1936, den kom til at ligge ved den nye fiskerihavn. Ved indvielsen blev der samtidig afsløret et mindesmærke for den forulykkede redningsbådsfører Frederik Lambertsen, der et år tidligere forulykkede på havet, og derved mistede livet.
 
Indvielsen fandt sted på en dag hvor vejret var sludfyldt, og mørkt. I fiskerihavnen der lå nogle få meter fra mindeparken lå fiskekutterne side om side, med flagene på halvt, grunden til dette var, at en kutter få timer tidligere var kommet i havn, med en mand mindre i besætningen, end da de stævnede ud. Det var en brodsø der havde skyllet den manglende mand over bord.
 
Stemningen var trykket blandt de mange fremmødte og fiskerne, samt deres familier. 13 kuttere med tilsammen 50 mand ombord manglede fortsat at komme i havn, ingen kendte til deres skæbne, efter Nordsøens raseri om tirsdagen, man frygtede det værste.
 
Det var Redningsbestyrer Fabricius der holdt talen ved afsløringen af mindestenen, og her gengives hvad Esbjergbladet bragte om denne tale, den 31. oktober 1936:
 
”Lambertsen respekteredes som en dygtig og pligtopfyldende bådfører. Den mindesten, der står her, er rejst af hans venner særligt blandt fiskerbefolkningen, der holdt meget af ham for hans gode sind og altid redelige adfærd. En mand der har nydt så megen tillid og agtelse, må være noget ud over det almindelige, og det var Lambertsen. På denne plads vil blive mindet om, hvorledes den, der viser mandig mod og ærer arbejdet, bliver værdsat. Hvad Lambertsen gav sig af med blev gjort med aldrig svigtende omhu og interesse. I redningsvæsnet vil han altid blive mindet som en mand, der gjorde sig den yderste anstrengelse for at gøre alt så god som muligt. Det samme viste han i sit daglige arbejde i aktionshallen. Han var en god mand og han var trofast mod sin familie og sine venner. Vi vil alle bevare hans minde og holde det i ære. Og dermed overdrager vi denne mindesten til Esbjerg by.”
 
 
 Efter talen faldt dækket på stenen, som bestod af et Dannebrosflag.
 
På stenen der er forarbejdet af billedhugger Billeschou kan man læse følgende tekst:
Denne sten rejstes i taknemmelig
Erindring om redningsbådsfører
Frederik Lambertsen
13. juni 1928 – 30. oktober 1935
Ved modig færd i farens stund
Da båden slog mod rev og grund
For barske uvejrsvinde
Han gav for fiskere i nød
Sit liv og fandt en heltedød
Som ikke går af minde.
 
Ud over mindestenen for Fredrik Lambertsen, var mindestenen for Jens Væver også flyttet til Mindeparken.
 
Man mente, at mindestenen for Jens Væver også hørte til i mindelunden. Det var Jens Væver der opfandt Snurrevoddet, som fik stor betydning for fiskeriet.
 
 
 Planen var også, at der skulle kunne indsættes mindetavler i murens felter i mindeparken. Om dette nogensinde blev gjort vides i skrivende stund ikke, da mindeparken ikke fik særlig lang levetid.